Em­ma Wint­her stop­per på Ka­sta­nie­ha­ven

- med udgangen af året. Emma Winther skal fra den 1. januar 2019 være selvstændig konsulent for Center for værdig ældrepleje

Anbefal denne side:

Som skrevet i artikel i Vejle Amtsfolkeblad den 15. december 2018 er Emma utrolig engageret og har som centerleder altid været optaget af at ‘livet skal leves hele livet’.

Emma har siden 2002 været centerleder på Kastaniehaven, har været med siden de første streger til plejecentret blev tegnet og har derfor en stor del af ansvaret for at Kastaniehaven ser ud som den gør i dag. 

Medarbejderdreven innovation har gennem årene været brugt meget på Kastaniehaven. I fællesskab har leder og medarbejdere fået udviklet mange initiativer, der alle har haft og har fokus på, at livet skal kunne leves hele livet, også selv om man er beboer på et plejecenter. Alle på Kastaniehaven har været og er optaget af at udnytte den viden, medarbejderne i plejesektoren sidder inde med.

Alle frivillige er i dag et uundværligt bidrag til de mange aktiviteter, der er på og omkring Kastaniehaven. Ene kan man ikke - Emma har forstået og formået at sætte rammerne for et udviklende samarbejde.

Afskedsdans Afskedsdans fredag den 14. december. “Citrondregen” alias Kurt Pedersen spillede op til dans. Her danser Emma med Thomas Schou.
God stemning God stemning og godt humør
Afskedsreception Afskedsreception - områdeleder Diane Amstrup takker Emma og ønsker god vind
Helle Brinch holder tale Helle Brinch holder afskedtale

En rigtig fin og hyggelig afskedsreception - Emma blev sendt af sted med flotte ord og knækprosa. Der var fyldt op i den store sal i centerbygningen på Kastaniehaven og Emma blev sendt mod nye og spændende opgaver.